PARIS-METRO er et performanceprojekt fra et studieophold i Paris 2005.
Projektet foregår i metroen, som er byens hovedpulåre -samtidig som
metroen i Paris er en arena for reklameboards.
Performance/foto projektet går ud på at undersøge reklamens sprog og
magt i det offentlige rum.Selv om metroen er et af byens vigtigste offentlige rum, er den privat ejet, med store overvågningssystemer og strenge
reguleringer, ikke mindst efter 11. september - bl.a. er det strengt forbudt
at fotografere.
Dette skabte en klar geriljastrategi for mit project, da jeg kun kunne
opholde mig 5 minutter på hver stadition, inden overvågningscameraer
havde opfanget min aktivitet, og vagter standsede mig.
I metroen er al reklame iscenesat og indrammet med klare referancer til
kunstverdenens billedophæng. Dette greb gør reklamen meget
virkningsfuld, - og kan hænde med en så stærk æstetisering af det
kommersielle sprog - skabes der en stærk manipulering af det enkelte
menneske. Størrelsen på reklameboards er gigantisk, - og skaber en
totalscenografi i dagligdagen, sammen med møbler og belysning.
Min interaction med det daglige liv på metrostationerne strakte sig over
en lille måned, - jeg inviterede hen ad vejen flere aktører med mig. Som
samarbejdpartner havde jeg billedkunstner Agnes Tiffon, - som var med
mig hele vejen og stod for fotograferingen.